Get all 12 Anne Mette Iversen releases available on Bandcamp and save 20%.
Includes unlimited streaming via the free Bandcamp app, plus high-quality downloads of Racing a Butterfly, Invincible Nimbus, Everything In Between, Round Trip, Ternion Quartet, So Many Roads, Poetry of Earth (double album), Milo Songs, and 4 more.
1. |
||||
Loveliest of trees, the cherry now
Is hung with bloom along the bough,
And stands about the woodland ride
Wearing white for Eastertide.
Now, of my threescore years and ten,
Twenty will not come again,
And take from seventy springs a score,
It only leaves me fifty more.
And since to look at things in bloom
Fifty springs are little room,
About the woodlands I will go
To see the cherry hung with snow.
|
||||
2. |
||||
Into my heart an air that kills
From yon far country blows:
What are those blue remembered hills,
What spires, what farms are those?
That is the land of lost content,
I see it shining plain,
The happy highways where I went
And cannot come again.
|
||||
3. |
Going and Staying
05:14
|
|||
The moving sun-shapes on the spray,
The sparkles where the brook was flowing,
Pink faces, plightings, moonlit May,
These were the things we wished would stay;
But they were going.
Seasons of blankness as of snow,
The silent bleed of a world decaying,
The moan of multitudes in woe,
These were the things we wished would go;
But they were staying.
Then we looked closelier at Time,
And saw his ghostly arms revolving
To sweep off woeful things with prime,
Things sinister with things sublime
Alike dissolving.
|
||||
4. |
Music
05:38
|
|||
5. |
||||
Jeg taber hele tiden tiden
Den løber mig af hænde
og forandring
er altings forbandelse
Der stod et gammelt elmetræ
og kastede sine skygger
i årevis
og jeg havde lige vænnet mig til det
men nu gider det ikke være
elmetræ mere
Dens tid er forbi og
jeg brænder den op til vinter
Og da jeg lige havde vænnet mig
til at deres stemmer rustede
og deres ansigter rynkede
og de glemte hvor de havde lagt
deres briller og deres smøger
og jeg elskede dem
lagde de sig til at dø
og al tiden
vi skulle have været lykkelige
blev begravet
Og børnene kalder mig
far ved en fejl
og ikke bror
for tiden sætter sine spor
Og jeg bliver mere og mere
erfaren i at miste
for alle mister
alt og alle
og det lidt man har
holder man krampagtigt
mod sit hjerte
af frygt for at miste
endnu mere tid
Jeg taber hele tiden
tiden
Jeg må
jeg vil
jeg skal
lære at samle den op igen.
|
||||
6. |
Når natten løser
06:31
|
|||
Når natten løser
sit tag i mine øjne
og morgnen sniger sig
tøvende på vej
tænker jeg altid
først på mig
Når vinden synger
i nøgne træer
og fuglene flyver
prikker af skygge
tænker jeg altid
først på mig
Når du vender
dit ansigt mod mig
åbent og søvnigt
forærer morgenkys
tænker jeg altid
først på mig
Først når mareridt
urdybe længsler
min rest af tomhed
har langt sig til ro
tænker jeg endelig
på dig
dig
|
||||
7. |
Hvorfor
03:08
|
|||
Hvorfor
Rosenblade i mudder
Regn på en søndag
Rådne æbler i græs
Døde pindsvin ved vejen
Hvorfor
Nætter uden stjerner
Sommer uden sol
Tordenregn mod hyben
Vestenvind uden drager
Hvorfor
Kærtegn på afstand
Ord uden mening
Sange uden klang
Blege billeder
Hvorfor
Knyttede sætninger
Sammenfaldne hjerter
Forfrosne drømme
Forsvundne håb
Hvorfor
Tomhed
Angst
Fravær
Død
|
||||
8. |
Some Day
05:49
|
|||
Some day
my life will end in time
become a dream
And all I’ve lived
and my desire
goes hand in hand
with flames of fire
But if it was to vanish now
I would not know
nor think of where to go
because I like it here
But time will show
and I will fly.
|
||||
9. |
||||
Jeg kender en elg
med sang i sit svælg
og når den synger,
synger den af karsken bælg.
Jeg kender en birk
og den hedder Dirck
og når det blæser,
gi'r den efter med et knirk.
Og elgen er stor
og birken, den gror
langt ind i himlen,
der hvor fuglekongen bor.
Jeg ved ikke hvad
der gør mig så glad
mon det er elgen,
når den ta'r et birkeblad?
Den ta'r det med ro
jeg syn's at de to
sku' ta' og blive her,
for her skal jeg jo bo.
|
||||
10. |
Sensommer skygger
05:25
|
|||
Sensommerskygger
lange og tunge
kaster jeg bag mig
Hårde og mørke
sensommerskygger
holder mig fanget
Sensommerskygger
lange og tunge
tynger mine spor
Hårde og mørke
sensommerskygger
sætter sine spor
|
||||
11. |
Der er dage
03:40
|
|||
Der er dage
hvor solen brænder fra en åben himmel.
Græs og tanker tørrer ud.
Skyggerne kortes og alting smelter
mellem mine hænder.
Da trænger jeg
til roen under gamle æbletræer.
Frokost på stole der synker
lidt i jorden.
Der er dage
hvor vinden stormer over marker og
den sorte fjord.
Småkviste mister fodfæste.
Jeg vender ryggen til og vender blikket
mod jord.
Da søger jeg
læet mellem tykke stammer
og tidernes urokkelighed.
Når vinteren
farver i nuancer af sort og hvidt
og frosten sitrer mellem
smerte og velklang
lægger jeg min hånd mod barken
mærker kulden
mærker forskel
mærker himlens tunge åndedrag
|
||||
12. |
Det lyder ganske stille
02:05
|
|||
Det lyder ganske stille
når jord og himmel mødes
som hænder finder hinanden
og kærtegn kærligt fødes
Man ser det næsten ikke
og ved det endnu mindre
for tågerne lægger sig tunge
og død kan ingen lindre
En frostklar morgens lysning
og vindens venden mod øst
og himlen rejser sit himmelblå
så hjertet klinger af lyst
Jeg ser derude langt borte
at landet læner sig tyst
og rører nænsomt ved himlen
så vintermørket blir lyst
|
||||
13. |
||||
The poetry of earth is never dead:
When all the birds are faint with the hot sun,
And hide in cooling trees, a voice will run
From hedge to hedge about the new-mown mead;
That is the Grasshopper's--he takes the lead
In summer luxury,--he has never done
With his delights; for when tired out with fun
He rests at ease beneath some pleasant weed.
The poetry of earth is ceasing never:
On a lone winter evening, when the frost
Has wrought silence, from the stove there shrills
The Cricket's song, in warmth increasing ever,
And seems to one in drowsiness half lost,
The Grasshopper's among some grassy hills.
|
||||
14. |
Stæreflokke
04:16
|
|||
Stæreflokke fylder himlen
danser dagens sidste vals
Fiskehejrer står og vejrer
stolt med krum og krøllet hals
Selv en gulspurv mister guldet
bliver kun en grå-grøn klat
Svalen søger mod sin rede
Himlens fugle sir godnat
Hveden hvisker ganske nænsomt
Stille bruser jordens kraft
Under mennesker og marker
strømmer en usynlig saft
Rejser kornet op mod skyen
Kalder elskov frem af leg
Holder liv i usle tidsler
Holder liv i lille dig
Kun i mørket ser vi stjerner
Universet viser vej
Mellem drømmesyn og verden
skal vi vakle hver for sig
Se de skjulte stier åbnes
Gå i håbets ledespor
Løftes op i store højder
Vandre på den flade jord
Natten ligger ganske stille
Danser kinddans med din tid
Holder dig i sine hænder
mens du kastes hid og did
Mellem store oceaner
og et klik fra Alt til Lidt
svæver du på drømmeflader
der er bristet alt for tit
Nattetid er tid for drømme
Nattetid er tid for ord
Når vi deler liv og sjæle
blir den mindste tanke stor
I det spinkle skær fra flammen
gløder glæden i dit blik
Du skal smitte vildt med latter
dybe kys og romantik
|
||||
15. |
||||
When I was one-and-twenty
I heard a wise man say,
‘Give crowns and pounds and guineas
But not your heart away;
Give pearls away and rubies
But keep your fancy free.’
But I was one-and-twenty,
No use to talk to me.
When I was one-and-twenty
I heard him say again,
‘The heart out of the bosom
Was never given in vain;
’Tis paid with sighs a plenty
And sold for endless rue.’
And I am two-and-twenty,
And oh, ’tis true, ’tis true.
|
||||
16. |
Thorns and Roses
05:39
|
|||
There is a thorn on ev’ry rose
Visible or disguised
While my heart is filled with love
Blood flows and my hands lie
|
||||
17. |
Before Thorns and Roses
03:38
|
|||
18. |
En livsvår
05:27
|
|||
Jeg vil ud, jeg vil ud i Guds natur,
i vårdagens skinnende lyst;
min bringe bugner, jeg bryder mit bur,
jeg har vinger og mod til en dyst!
Jeg har mod til en dyst mod verdens ve;
den har lænket mig længe nok.
Nu vil jeg juble, nu vil jeg le
mellem vårens vingede flok!
Elegiske rimblomster ånded jeg frem
på rudens isnende glas;
en hjertestråle fra lysets hjem
har nu dødet den klamme stads.
Mit sind er som snekken med sejl i top,
jeg er ungdoms vælig og fri;
nu går min bane mod højden op,
jeg stævner jer alle forbi!
Overbord med fornuftens baglast kun!
Sæt til så den sidste klud!
Kanhænde jeg sejler min skude på grund;
men jeg sejler jer agterud!
Jeg ejer som du et livsensvæld,
der gærer sig op mod dagen;
lad det så standse til jonsokskveld,
det gør så lidet til sagen.
Kanhænde jeg tystner før ribbet du står, --
hvad kender jeg skæbnerådet --!
Men frit i din fagre, frodige vår
vil jeg synge fordi jeg må det!
|
Anne Mette Iversen New York
Danish bassist and composer Anne Mette Iversen shares her time between NYC and Berlin. She has 11 albums out as a leader and toured extensively in Europe and the US. 2016 she was Composer in Residence for Norrbotten Big Band (S). She is co-founder of Brooklyn Jazz Underground, co-owner of BJURecords and Professor of Composition and Arrangement at the Institute of Music, Hochschule Osnabrück (D). ... more
Streaming and Download help
If you like Anne Mette Iversen, you may also like: